Tilbage til Alle begivenheder

Stilhed i Tjernobyl – foredrag af fotograf Carsten Olsen 

Midt om natten den 26. april 1986 eksploderede reaktor fire på atomkraftværket Tjernobyl, der ligger lidt uden for byen Pripjat i Ukraine. Det blev begyndelsen på den værste atomkraftulykke nogensinde.  

Ulykken fandt sted på Tjernobyl-atomkraftværket, da værkets reaktor nummer fire eksploderede. Ulykken anses for at være den hidtil værste på et atomkraftværk. Eksplosionen sendte en radioaktiv sky ud i atmosfæren, som især ramte det vestlige Sovjetunionen (nu Ukraine, Hviderusland og Rusland), men også Europa, Skandinavien og det østlige USA. 

Fotograf Carsten Olsen har besøgt spærrezonen omkring Tjernobyl-atomkraftværket, den forladte by Pripjat og selve Tjernobyl atomkraftværket for at lave fotomontager. Dette er der kommet en fotobog og en fotoudstilling ud af om emnet med mange fortællinger fra Tjernobyl zonen. I foredraget vil Carsten fortælle om ulykken, små historier og oplevelser fra spærrezonen, vise en masse billeder fra området og dykke lidt ned i de konsekvenser ulykken har haft og stadig har den dag i dag. 

Foredraget er en fortælling om den stilhed der hersker overalt i Tjernobyl zonen og byen Pripjat, som i dag står som en spøgelsesby.  

Carsten Olsen vil vise i sit foredrag, hvordan der ser ud 35 år efter eksplosionen. Tjernobyl er alt andet end det dødsrige man forstiller sig. I de forgangene 35 år har naturen ikke stået stille. Der er vokset træer op overalt, så det hele nærmest er én stor skov, hvor der lige pludselig dukker et forfaldent højhus eller en fodboldtribune op mellem stammerne. Lige så tomt og uhyggeligt, der er indenfor i bygningerne, lige så levende og lyst er derudenfor. 

Carsten Olsen vil i foredraget også vise hvor stærkt det gik med at forlade området. Ting er blevet efterladt, legetøj i børnehaver stadig står fremme og venter på børnene, og man kan se bygninger med senge uden madrasser. Det meste har fået lov at stå uberørt siden katastrofen. 

Forrige
Forrige
23. november

Oplæg Den Nationale

Næste
Næste
7. december

Momento holder Members Choice